Steens Laser Show

 

 

 

 

 

 

Velkommen til Steens Lasershow.


Lasershow til diskotek, koncerter, udlejning.  

   H
vad skal der egentlig til, for selv at lave et computerstyret lasershow? Sådan ét, der kan fylde luften med lysende streger, kegler og vifter. Og sådan ét, der kan skrive dit navn, vise figurer og animationer på væggen eller på en regntung sky på himlen.

Det er ikke lige til. Men kan man sådan noget med Volt og Ohm, ja så kan det lade sig gøre. Et cykeleger, 14 meter kobbertråd, magneter, spejle og så lidt elektronik og en PC. Så skulle den være der. Det var i hvert fald sådan jeg startede for nu nogle år siden. I dag er udstyret noget andet. Stadig er det hjemmelavet, men nu af komponenter som man finder dem i professionelt laserudstyr.

Klik lidt rundt på siden her, og se billeder af min allerførste laserscanner, følg med i de seneste ombygninger og aktiviteter, og - ikke mindst - se billeder fra de koncerter og arrangementer hvor jeg har leveret lasershow.

De øvrige sider i lasersektionen vil være skrevet på engelsk for at andre rundt omkring i verden, kan læse med. Det lyder måske lidt snoppet og opstyltet. Men siderne får jævnligt besøg fra andre lande. Har overvejet at lave en dansk version af hjemmesiden. Men indtil da må I nøjes med den, som den er.

God fornøjelse!

Steen Meisner

 


 

Steens Lasershow © 2008